Fra wien til danmark: Kaffebrødets historiske rejse

Når du sætter tænderne i et stykke lækkert wienerbrød eller nyder en sprød spandauer til din eftermiddagskaffe, tænker du måske ikke over, hvilken lang og spændende vej dette søde stykke bagværk har taget for at lande på din tallerken. Kaffebrød, som det kendes og elskes i Danmark i dag, er nemlig resultatet af en fascinerende kulturel og kulinarisk rejse, der begyndte langt væk – i hjertet af Wien.

I denne artikel tager vi dig med på en historisk rundrejse fra Wiens traditionsrige bagerværksteder, hvor de første lag af butterdej blev rullet ud, til de danske bagerier, hvor wienerbrødet fik nyt liv og egen identitet. Undervejs dykker vi ned i, hvordan kaffebrødet er blevet fortolket og fornyet gennem tiderne, og hvilken betydning det har fået i danskernes hverdag og caféliv.

Tag med, når vi folder historien ud om, hvordan en østrigsk bagetradition blev et uundværligt element på danske kaffeborde, og hvordan den fortsat udvikler sig i takt med nye trends og smagspræferencer.

Wiens bagværkskultur: Et historisk overblik

Wiens bagværkskultur har dybe rødder og en særlig plads i Europas kulinariske historie. Allerede i 1600-tallet var Wien kendt som en by, hvor kaffehuse og bagerier blomstrede side om side, og hvor bagværk udviklede sig til en ægte kunstart. De østrigske bagere eksperimenterede med smør, gær og sukker, hvilket resulterede i lette, lagdelte og delikate kager, der hurtigt blev populære blandt både adel og borgerskab.

Bagværk som kipferl, strudel og sachertorte blev symboler på Wiens sofistikerede livsstil, og opskrifterne blev ofte holdt hemmelige og kun videregivet fra mester til lærling.

Wiens bagværkskultur blev også påvirket af byens placering som et kulturelt knudepunkt mellem øst og vest, og inspiration fra både det ottomanske og centraleuropæiske køkken satte deres præg på udvalget. Denne traditionsrige baggrund lagde fundamentet for det wienerbrød, som senere skulle finde vej til Danmark og blive en uundværlig del af det danske kaffebord.

Kaffebrødets rejse til Danmark

Kaffebrødets rejse til Danmark er en fortælling, der væver sig ind i både europæisk kulturhistorie og dansk hverdagsliv. Det var i slutningen af 1800-tallet, at danske bagere begyndte at lade sig inspirere af de overdådige, laminerede deje, som var blevet populære i Wiens bagerier.

Disse bagværk, præget af sprødhed og lag på lag af smør og dej, fandt vej til Danmark ikke mindst takket være en række danske bagersvende, der rejste til Østrig for at lære de nyeste teknikker og bringe dem med hjem.

En ofte fortalt historie går endda på, at det var under en stor bagerstrejke i Danmark i 1850’erne, at udenlandske – især østrigske – bagersvende blev hentet ind til de danske bagerier.

Med sig bragte de opskrifter og arbejdsmetoder, der adskilte sig markant fra det danske brød og kageudvalg på den tid. Mødet mellem de østrigske traditioner og danske råvarer blev startskuddet til det, vi i dag kender som wienerbrød, men også til en bredere udbredelse af søde, luftige kaffebrød.

Gennem de følgende årtier spredte fascinationen af det nye bagværk sig fra de københavnske konditorier og ud i hele landet, hvor lokale bagere begyndte at eksperimentere med fyld, former og navne. Således blev kaffebrødet hurtigt en fast gæst både på cafébordet og ved familiens kaffebord, og det udviklede sig til et stykke dansk kulturarv, der stadig bærer præg af sin centraleuropæiske oprindelse, men samtidig har fået sit helt eget liv i Danmark.

De første danske fortolkninger af wienerbrød

Da de østrigske bagere bragte deres traditioner til Danmark i midten af 1800-tallet, begyndte danske bagere hurtigt at sætte deres eget præg på det wienerbrød, som vi i dag kender så godt. De første danske fortolkninger adskilte sig fra de østrigske ved at tilføje mere smør til dejen og eksperimentere med forskellige fyld, såsom remonce, creme og syltetøj.

Resultatet var et blødere, mere saftigt bagværk, der hurtigt blev populært blandt danskerne. Klassiske former som snegle, spandauere og tebirkes opstod i denne periode og blev en fast del af sortimentet hos danske bagere.

En særlig dansk finesse var også brugen af glasur og nødder på toppen, hvilket gav wienerbrødet et karakteristisk udseende og smag, der adskilte sig fra de oprindelige østrigske varianter. Dermed var fundamentet lagt for den unikke danske tradition, som siden har udviklet sig og stadig nydes i dag.

Bag kulisserne: Bagerkunstens udvikling i Danmark

Bag kulisserne har bagerkunsten i Danmark gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling, der både har været præget af tradition og nytænkning. I takt med at wienerbrød og andre kaffebrød vandt indpas, blev danske bagere inspireret til at eksperimentere med både ingredienser og teknikker.

Særligt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte danske bagermestre at forfine deres håndværk, ofte ved at rejse til udlandet for at lære nye metoder, som de derefter tilpassede de danske smagsløg.

Det var i denne periode, at de første bagerlaugs skoler så dagens lys, og hvor fokus på kvalitet og håndværk blev en hjørnesten i dansk bagetradition.

Nye teknologier, som dampovne og raffinerede dejrullere, banede vejen for en mere ensartet og effektiv produktion – men stadig med vægt på det håndlavede. Denne kombination af innovation og respekt for tradition har været afgørende for at forme det danske kaffebrøds særlige karakter og bidrage til den store variation, vi ser i dag hos landets bagere.

Kaffebrød i det danske caféliv

Kaffebrød har gennem årtier været en uundværlig del af det danske caféliv og har bidraget til at forme den særlige hyggekultur, som caféerne er kendt for i Danmark. Når danskerne mødes på café, er det ofte med en kop kaffe i den ene hånd og et lækkert stykke kaffebrød i den anden – hvad enten det er en klassisk kanelsnegl, en sprød spandauer eller en moderne fortolkning med sæsonens bær og cremer.

Caféernes udvalg af kaffebrød afspejler både stolte traditioner og nutidens eksperimenterende tendenser, hvor bagerne ikke er bange for at lege med nye smage og former.

Kaffebrød fungerer ikke blot som en sød ledsager til kaffen, men også som et socialt samlingspunkt, der indbyder til samtale og samvær. Herved har kaffebrødet cementeret sin plads i det danske caféliv – som både et lille stykke hverdagsluksus og et symbol på nærvær og fællesskab.

Tradition møder innovation: Nye varianter og trends

Selvom klassiske wienerbrød såsom spandauer, snegle og tebirkes stadig har en fast plads i danskernes hjerter, har de senere år budt på en bølge af kreativitet og nyskabelse blandt både bagere og hjemmebagere. Nutidens kaffebrød eksperimenterer med alt fra nye fyld som pistacie, saltkaramel og mørk chokolade til fusioner med internationale bagetraditioner, hvor croissanter møder wienerdej, og nye former som “cruffins” og “wienerbrødssnurrer” opstår.

Også plantebaserede og glutenfri varianter vinder frem, så flere kan nyde de søde fristelser.

Samtidig har håndværket fået et løft med fokus på langtidshævning, økologiske råvarer og lokale ingredienser, hvilket giver klassikerne nyt liv og tilpasser dem moderne smagsløg og værdier. Tradition og innovation går således hånd i hånd, og kaffebrødets udvikling fortsætter med at overraske og begejstre i takt med, at nye trends inspirerer både bagerier og forbrugere.

• Få mere information om kaffebrød oprindelse på https://i-food.dk/.

Kaffebrødets plads i danskernes hjerter

Kaffebrødet har for længst cementeret sin plads som en uadskillelig del af danskernes hverdag og fællesskab. Om det nydes til morgenkaffen, som hyggelig eftermiddagssnack eller deles ved særlige lejligheder, har kaffebrødet en særlig evne til at samle mennesker på tværs af generationer.

Her finder du mere information om kaffebrød oprindelse.

For mange vækker duften af friskbagt wienerbrød minder om barndommens besøg hos bedsteforældre, lange samtaler over køkkenbordet og små hverdagsfejringer. Kaffebrødet fungerer ikke bare som en sød mundfuld – det er blevet et symbol på dansk hygge og på de nære stunder, hvor man giver sig tid til at nyde livet og hinandens selskab.

Netop derfor har kaffebrødet en helt særlig plads i danskernes hjerter, og det fortsætter med at spille en central rolle i både traditioner og nye sociale sammenhænge.